Mødet med Ganesha

Mødet med Ganesha og om at lytte.

Jeg elsker sommerferie og jeg har været på den skønne græske ø Samos, og selvfølgelig har jeg købt lidt souvenirs. Jeg blev meget tiltrukket af figuren Ganesha, som ”fjerner alle hindringer” og det er jo et skønt budskab. Udover at fjerne forhindringer personificerer Ganesha også fred, succes og vellevned, sidstnævnte kommer til udtryk ved den runde mave.

Ganesha er elefantguden i Hinduismen, og den har også nogle store elefant ører, hvilket også giver et godt budskab – vi skal lytte mere og tale mindre. Jeg er blevet rigtig glad for mine Ganesha figurer, og vi har haft nogle gode snakke. Jeg har stillet den ene på mit arbejdsbord og den anden i sommerstuen, hvor jeg har sessioner. Det føles så godt.

ganesha 500px

Er du god til at lytte?

Kan du lytte og reflektere eller afbryder du din samtalepartner, for at komme ind med dit budskab? Nogle gange har vi så meget på hjerte, at vi må ud med det på bekostning af andres behov.

Prøv næste gang du har en spændende samtale med en anden person, træk vejret dybt – lyt med øre og hjerte og hold dig selv og dine egne behov tilbage. Det kan være svært, men det er en smuk gave at give dig selv og den person du taler med.

Når du så møder en rigtig tidsrøver, som taler hele tiden og man slet ikke kan få et ord indført, så er det en anden historie – og det handler om at sætte grænser. Det er altid en svær balance. Nogle mennesker sætter sig selv først, og taler hele tiden om sig selv, hvilket de har behov for. Det kan være svært at få en samtale til at køre, og det bliver oftest en monolog. Igen har du et valg, vil du lade dig blive tromle eller vil du bryde ind? Tænk kærligt på dig selv og på den anden person, så vil løsningen komme til dig.

Jeg vil ønske dig en skøn dag og hvis du har kommentarer eller andet – så er du hjertelig velkommen til at skrive til mig både her i kommentarfeltet, send en besked eller en mail til intuitive@rozemilene.com.

Kærligst Roze Milene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.