Når livet bider dig i røven!

Iskias – Når livet bider dig i røven!

Det kan lyde sjovt, men enhver som har prøvet det, ved hvor slemt det er.

Iskias er èn af grundene til, at jeg var sygemeldt fra arbejdet sidste sommer. Iskias kom som lyn fra en klar himmel og dog – jeg oplevede det som en besked til mig, om at tænke mig godt om og ikke gå tilbage til en noget (mit arbejde), som ikke var godt for mig. Jeg tror mange af os føjer og bøjer os uden at følge vores hjerte, og lige pludselig bliver tingene for meget. Kroppen reagerer, fordi hovedet/ego vil have vi fortsætter, men krop/hjerte ønsker vi tænker vi os om. Nogle gange kan prisen blive for høj.

Iskias er en nerve, som sidder i ballen, men kan stråle smerter til lyske, hofte, lår, læg og fod m.m. Smerterne er ekstreme, og du bliver gjort uarbejdsdygtig.

Min historie omkring Iskias var, at jeg under min ferie fik en besked i min e-boks kl. 0.03 men valgte at vente med at læse til om morgenen. Jeg vidste rent intuitivt, at uanset resultat var det dårligt for mig. Om natten sov jeg dårligt og fik ondt i mit ben, så jeg næsten ikke kunne gå. Da jeg læste beskeden om morgenen viste det sig, at jeg havde vundet en sag, men udfaldet var ikke godt for mig, fordi jeg skulle tilbage på arbejdet, hvilket min krop forsøgte at overbevise mig om jeg ikke skulle. Umiddelbart ville jeg gå tilbage til arbejdspladsen, men min krop holdt fast i Iskias og ville ikke give slip. Det blev værre og værre med smerterne og jeg kunne nærmest ikke gå. Som altid troede jeg, at det skulle arbejdes væk, men der tog jeg grueligt fejl.

Efter en telefonisk konsultation i ferien med min søster, som er fysioterapeut, fik jeg adviseringer om øvelser og om at tage den med ro. Det sidste er altid en udfordring for mig, da jeg altid rejser mig uanset hvad jeg har været udsat for. Men denne gang var der ingen vej udenom, jeg kunne ikke gå. Så livet ved stranden blev til livet på altanen. Det var en hård nød at sluge. Men jeg lavede øvelser og jeg prøvede til om jeg ikke kunne gå ud om aftenen, men det gik galt – jeg kunne ikke engang gå 300 m. Den næstsidste aften på ferie blev jeg kørt hjem på en scooter, som min mand havde fået etableret. Jeg skal undlade at fortælle om hele hjemrejsen, som var et sandt mareridt, hvor jeg for 1.gang i mit liv måtte have hjælp fra en kørestol. Så Iskias er ikke til at spøge med.

Udover en delvist ødelagt ferie og en uvis arbejdssituation stod det mig endnu engang helt klart, at der oftest er en tydelig sammenhæng mellem krop og sind. Derfor blev det tydeligt for mig, at det er et arbejdsområde, som jeg vil gerne vil arbejde videre med. Jeg har altid set sammenhængen mellem krop og sind, men har nu selv oplevet nogle ekstreme eksempler på, hvor tydeligt det egentlig er.

Der er også bøger, som beskriver hvordan følelser og sygdom hænger sammen. Ift. Iskias, så handler det om, ”at nerver har med kommunikation og sensitivitet at gøre. En indeklemt nerve tyder på, at vi er klemt eller presset hårdt af nogen eller noget.”

Da Iskiasnerven er forbundet til hofte og ben, handler det også om den jord vi står på eller de bevægelser vi foretager os. Der kan være tale om indeklemt vrede eller frustration over en situation, som vi ikke længere kan holde ud. Hvad er det for en smerte du holder tilbage? Er der nogen, som begrænser dig? Der kan også være tale om tvivl eller frygt ift. hvor du er på vej hen, og en tvivl om din evne til at klar det, som venter på dig. Føler du angst for fremtiden? Hvad skal der til at slippe smerten?

Status med min Iskias er, at det varede 3-4 uger inden jeg kunne gå ordentligt igen. Det krævede øvelser mindst 3 gange om dagen. Masser af hvile og positive tanker. Der findes masser af øvelser på internettet, men de bedste øvelser for mig var eks. Ligge på ryggen med bøjede ben. Bøje knæene mod brystet 15-20 gange og til sidst fastholde knæ mod bryst mens du tæller til 20 og stræk langsomt ud. En anden god øvelse er også at løfte bækkenet fra underlaget, mens du har bøjede ben. Det kan man ikke i starten, men prøv forsigtigt. Under alle øvelserne er det også vigtigt, at du bruger dit åndedræt som eks. Tag dyb indånding, og pust smerten ud, når du laver udstrækning. Langsomt begyndte jeg samtidig med min Qigong, som er uundværlig for mig.

Med udgangspunkt i min egen overbevisning og tankegang tror jeg, at mange sygdomme/smerter kan hjælpes gennem sindet. Derfor arbejder jeg med sessioner, hvor der er fokus på både krop og sind, samt læsninger, hvor problemstillingerne ofte hænger sammen med en fysisk smerte, fordi man ikke får gjort noget ved tingene.  Jeg tror på, at ofte hænger tingene sammen. Ikke alt er videnskabeligt, men jeg har tit selv mærket kombinationen, når noget ikke føles godt og kroppen reagerer.

Måske er tiden inde til, at vi tager os selv alvorligt, og når vi har en smerte, så er det fordi, at der er noget der skal kikkes på. Den viden og erfaring vil jeg forsøge at implementere i min rådgivning, så vi får hele kroppen på plads.

Skriv endelig til mig, hvis du er udfordret på krop og sind og måske er det mig, som skal hjælpe dig videre gennem min rådgivning, min faglige viden og min brede erfaring – og jeg laver også  læsninger, hvor du får 1-2 A4 sider med et helhedssyn på dine udfordringer.

Skriv hjertens gerne kommentarer eller noget fra dig liv, så vi kan få det frem i lyset og se mere alternativt på vores smerter. Livet skal være en glæde ikke en pine.

Kærligst Roze Milene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.