Om at smage sin egen medicin

Om at smage sin egen medicin – når man glemmer selvkærligheden.

Kære læsere.

Undskyld mit længerevarende fravær på min side, men nu er jeg tilbage med endnu større indsigter.

Jeg er god til at finde det positive i alting. Jeg har altid skrevet og talt meget om, hvor vigtigt det er at mærke sig selv og være selvkærlig. Jeg troede også, at jeg var rigtig god til at mærke mig selv, men når det kommer til de fysiske symptomer, så har jeg stadig noget at lære – og det er jo skønt, at vi skal lære hele livet – selvom det kan være lidt hårdt.

Jeg er og vil altid være en positiv sjæl, men derfor kan man godt blive udfordret

– og jeg har i den grad fået lov til at ”smage min egen medicin”. Jeg har en noget høj smertetærskel og jeg god til at abstrahere fra fysiske symptomer, hvilket har givet mig en lærestreg.

Nu handler min blog mest om følelser, men dette omhandler også om sygdom. Jeg havde gennem et lille års tid haft problemer med min nakke og skulder. Jeg havde problemer med at dreje hovedet til siderne ved bilkørsel og kunne ikke lægge nakken bagover og kikke på stjerner. Jeg kunne heller ikke lægge min godnat-bog på plads, fordi jeg ikke kunne dreje armen. Så jeg måtte vende hele kroppen og det samme, når natlampen skulle slukkes. På arbejdet havde jeg ondt i nakke og arm pga. meget computerarbejde og dårlig arbejdsstilling, og panodiler blev min ven.

Jeg ignorerede totalt alle disse symptomer, indtil det gjorde så forfærdelig ondt, at jeg ikke havde noget valg. Det endte med, at jeg ikke kunne dreje hovedet. Jeg kunne ikke bruge min højre arm pga. smerter og følelsesforstyrrelser og havde meget stærke smerter i skulder og nakke. Sygemelding i flere måneder. Undersøgelser, behandling og masser af smertestillende medicin, og det gik langsomt fremad. Slidgigt og diskusprolapser, hvoraf de to var klemte og en var gået hul på.

Jeg kan stadig undre mig og ærgre mig over, at jeg skulle så langt ud, inden jeg reagerede på mine fysiske symptomer. Derfor vil jeg anbefale alle, at de tager deres ”computer-nakke” alvorligt, for ellers tager universet over. Samtidig er jeg taknemmelig for, at jeg fik en nådig advarsel, for det kunne have været meget værre, når man ikke lytter. 

Der er en læring i alt her i livet, og der er også endnu en læring til mig, om at jeg skal ikke kun tage vare på andre – men også på mig selv. Det er blevet så moderne, at man skal være selvkærlig , men det er en mere omfattende proces end man lige umiddelbart tror – for mange af os.

Det vigtigste er, at vi lærer at lytte – både til os selv og til andre, og ikke altid stiller os selv bagerst i køen til omsorg. Det er dejligt livsbekræftende at være en givende person, men missionen lykkes ikke, hvis du ikke er givende overfor dig selv.

Jeg er af den overbevisning, at sygdomme oftest er en læring. I de bøger jeg har læst handler diskusprolapser om,  at man tilbageholder noget, at man ikke kommer ud med tingene – og det giver faktisk god mening for mig. Der er helt sikkert mange ting, som ikke bliver udlevet. Jeg har så mange gode talenter, som jeg gerne vil dele ud af, men hænger fast i ”trædemøllen”.  Selv om jeg normalt er en glad positiv tosse, så må jeg også indrømme, at jeg har slet ikke tålmodighed til at være sygemeldt og have ondt. Offerrollen ligger langt væk fra min grundenergi.

Men der er jo altid en god grund, og det var så min tur til at trække stikket og gennemgå denne proces. Så mit positive væsen har også været meget udfordret, men heldigvis vinder det altid til sidst. Uanset hvor svært det er at give slip på sine pligter og ansvar, så var der ingen valg og med tiden lærte jeg at være taknemmelig for mine mange gåture ved skov og strand. Jeg blev også gode venner med Netflix og der blev også slugt nogle bøger.

Jeg er nu tilbage og med masser af positiv energi godt hjulpet af Qigong.

Der er stadig nogle bevægelser, som jeg skal tage lidt hensyn til, og det er jeg også blevet bedre til. Men der er en ting, som jeg ikke kan – jeg kan ikke slå smut med stenene ovenpå vandet, så det vil jeg øve mig på.  Under min sygdomsperiode har jeg gået mange ture og så har jeg fået øjnene op for Qigong, som jeg vil fortælle meget mere om i en af de kommende blogs. Qigong er kinesisk helsegymnastik i lighed med Yoga. Qigong er en helt fantastisk motionsform, som kombinerer fuld kropstræning med mindfulness. Alle kan være med og det er formidabelt til genoptræning. Jeg er så taknemmelig for at have fået kendskab til Qigong.

Der er nu åben for at booke tider hos mig, og jeg vil glæde mig til høre fra dig på rozemilene.com. Du skal også være så hjertelig velkommen til at skrive beskeder eller kommentarer på facebook – jeg vil elske at høre om dine oplevelser.

Ha en skøn dag og pas på dig.

Kærligst Roze Milene

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.